Behandling mod børnesår
I hele infektionstiden og frem for alt ved behandling af børnesår er det afgørende, at man har god håndhygiejne og et rent miljø omkring sig. God hygiejne er vigtig både for den der er smittet, og for dem, der yder behandlingen. Vask jævnligt hænderne, især efter at have været i kontakt med et inficeret område og efter at have rørt ved inficerede genstande.
De nyeste behandlingsmetoder, der anbefales af svenska Läkemedelsverket (Lægemiddelstyrelsen), er:
- – Brug sæbe og vand eller en klorhexidinopløsning til fjernelse af skorperne. Forsøg at fjerne så meget skorpe som muligt for at gøre behandlingen effektiv, da det er under denne overflade bakterierne lever.
- – Smør hydrogenperoxidcreme på 2-3 gange i døgnet.
”Det frarådes at bruge creme med antibiotika regelmæssigt på grund af risikoen for resistens.”1
Inkubationstiden er 2-3 døgn, og skorperne smitter, så længe der findes sår, der ikke er lægt. Om muligt kan det inficerede område med skorperne dækkes med forbindinger. Dette minimerer smitterisikoen og giver sårene mulighed for at blive lægt i fred. Under rensning af det inficerede område anbefales det at bruge engangshåndklæder for at minimere smittespredningen. Udover at vaske og udskifte tekstiler ofte skal man være omhyggelig med at gøre rent på de overflader i hjemmet, der bliver berørt i det daglige. Legetøj skal vaskes af eller maskinvaskes, inden det tages i brug igen.
Gode råd ved børnesår
- – Brug engangshåndklæder ved rensning af børnesårene.
- – Undgå i videst muligt omfang at have direkte kontakt med de inficerede områder.
- – Hold så vidt muligt de smittede områder dækket af forbindinger.
- – Skift og vask hovedpuder, håndklæder og lagner hver dag. Børnesår smitter også gennem tekstiler.
- – Sørg for, at barnet ikke klør sig på sårskorperne. Tip: Klip barnets negle ned.
- – Anskaf et hånddesinfektionsmiddel.
Antibiotikaresistente børnesår
Antibiotikaresistens indtræffer, hvis bakterierne har gennemgået en mutation. Denne mutation kan så blive en ny egenskab hos bakterien og kan medføre, at bakterien reproducerer sig nemmere end de bakterier, der ikke har gennemgået en mutation. Når en muteret bakterie bliver mindre følsomover for antibiotika, kan det medføre udvikling af en antibiotikaresistent bakteriestamme. Denne muterede ændring hos bakterien kan blandt andet resultere i, at der ikke kan trænge antibiotika ind i cellen, og at bakterierne danner stoffer, som nedbryder antibiotika eller pumper antibiotika ud af cellen.
MRSA (methicillinresistent staphylococcus aureus): MRSA er en stafylokokbakterie, hvis stamme er blevet resistent over for normale
antibiotika. Denne form for bakterie forårsager både bulløs og ikke-bulløs impetigo samt andre hudinfektioner. Ved behandling af børnesår anbefaler man ikke længere anvendelse af præparater med fusidinsyre eller mupirocin, da bakterierne kan udvikle resistens mod dem.
Antibiotikaresistensen er øget i den seneste tid. Svenske Läkemedelsverket (svarende til Lægemiddelstyrelsen) har ændret anbefalingerne siden 2011 og bemærker, at rutinemæssig anvendelse af antibiotikacreme skal undgås på grund af risikoen for resistens.
1 Läkemedelsboken 2011-2012, side 395-396, Läkemedelsverket Sverige.
Side opdateret 2016-01-13